Babysitter i hjemmet? 4 tips til indretningen

Som en børnefamilie er der mange ting at se til. Derfor er det ofte tiltrængt, når I endelig har fundet den helt rigtige babysitter til at holde øje med jeres børn. I ønsker helt sikkert at skabe de bedst mulige rammer for et godt samarbejde med den nye babysitter i jeres hjem.  

For at tingene kan forløbe så glat som overhovedet muligt, kan det være en god idé at foretage nogle ændringer i boligindretningen, så babysitteren kan udføre sit arbejde hensigtsmæssigt.  

Gør det nemt for babysitteren at finde frem til det, der er brug for 

For at babysitteren kan udføre sit arbejde med at passe på jeres børn, har han eller hun ofte brug for at kunne få fat på de ting, der er brug for. Det kan være alt fra skiftetøj og bleer til medicin og den rette mad. I har måske selv et system derhjemme der fungerer, men når babysitteren kommer forbi, kan det nogle gange være godt at ændre lidt på indretningen, så det bliver nemmere for babysitteren at holde øje med børnene samtidig med at finde eksempelvis mad frem.  

Et godt tip til dette kunne være at samle alle de vigtige ting på et sted. Når babysitteren ikke skal rundt i hele hjemmet for at lede efter det der er brug for, bliver det lettere for babysitteren at sørge for at jeres børn har det godt.  

Er jeres hjem børnesikret? 

Ens børn er det mest dyrebare man har, og derfor kan det også føles unaturligt at skulle efterlade sine børn i en andens varetægt - også selvom det blot er for et par timer. For at gøre det hele lettere - både for jer som forældre og for babysitteren - kan det være en god idé i forvejen at have sørget for at børnesikre hjemmet.  

Du behøves ikke sætte hegn op over det hele, men tag dig gængse forholdsregler som at sørge for at de dyrebareste vaser er pakke væk, service står højt i skabet og din mascara er fjernet fra makeup bordet. 

Ved at have børnesikret jeres hjem, får I mindre at skulle bekymre jer omkring. Det giver mere ro og overskud at vide, at børnene ikke kommer noget til på denne måde. Det er desuden også en stor hjælp for babysitteren, som på den måde vil få et større overblik, og kan føle sig mere sikker i sin opgave. 

Gør plads til leg og spas 

Det er ikke uden grund at mange børn ofte glæder sig til at babysitteren kommer på besøg. Når babysitteren er der, er der nemlig plads til mere leg og spas. Hvorfor ikke gøre det både nemmere og sjovere for børnene at komme til at lege i selskab med babysitteren, ved at gøre mere plads til leg?  

Dette kan gøres på mange forskellige måder - og det hænger i stor grad sammen med hvordan jeres bolig er indrettet. Der findes mange gode boligindretning tips til at gøre plads til børnenes leg, og disse er gode at benytte sig af, når der gøres klar til at babysitteren kommer forbi.  

Som forældre kender I jeres børn ganske godt, og ved derfor sikkert også hvor vildt det kan gå for sig, når der bliver leget. Når I ikke selv er hjemme til at sørge for at den kostbare gulvvase ikke bliver løbet ind i, kan det derfor være en god idé midlertidigt at flytte den, så hverken den eller børnene kommer noget til. På den måde kommer der lettere plads til leg og spas i hjemmet.

Gør haven klar til babysitterens besøg 

Udover at have gjort klar indendørs til babysitterens besøg, kan det også være en god idé at bruge 5 minutter udendørs på at gøre klar. Er vejret godt når babysitteren kommer på besøg, er det kun naturligt, at der vil blive leget og hygget udendørs.  

Har havens legeredskaber ikke været i brug i længere tid, kan det derfor være godt at gøre klar til babysitterens besøg også her. Måske kunne det være en god idé at tørre gyngerne på gyngestativet af med en våd klud, og lige kigge trampolinen efter i sømmene, så man er sikker på at den kan holde til at blive brugt. 

Ved at have klargjort i haven, vil I som forældre kunne være trygge ved at lade ungerne lege og hygge i haven sammen med babysitteren. Det vil helt sikkert blive en god og tryg oplevelse for alle - specielt når der er klargjort til babysitterens besøg i hjemmet. 

Søger du babysitter? Søg blandt tusindvis af ledige babysittere i hele Danmark
Søg babysitter her
Mail info@minbabysitter.dk (mandag til fredag 10.00-16.00)