5 gode gaveidéer til barnepigen / babysitteren

Hvad giver du i gave til din barnepige? Har du en babysitter, du sætter stor pris på, og som fortjener en gave, men er du i tvivl om, hvad han eller hun vil sætte pris på at få? Det er et velkendt scenarie, for barnepigen er ikke nødvendigvis en, man kender særlig godt personligt. Herunder får du fem gode gaveidéer, som altid er en sikker vinder!

De fleste vil gerne give en gave, som betyder noget, og som der er en tanke bag, men det er ikke så ligetil at finde på den helt rigtige gave til en babysitter. Heldigvis kan du finde masser af gaveidéer til alle anledninger, som kan hjælpe dig godt på vej til at købe den helt rigtige ting til barnepigen. Lad dig inspirere af de fem bud på gaver herunder.

  1. Blomster

En buket blomster er det nemme og klassiske valg, men absolut ikke noget dårligt valg, når det kommer til en gave til babysitter. Sammen med blomsterne kan du skrive et kort, hvori du takker for hans eller hendes indsats som babysitter, ønsker tillykke med fødselsdagen, eller hvad anledningen for gaven nu er.  

Blomster passer til alle anledninger, og er især et oplagt valg, hvis du ikke kender modtageren så godt. Selvom det ikke er en brugbar eller praktisk gave, der kan holde i lang tid, er det en gave, som altid vil sprede glæde.

  1. Gavekurv

En gavekurv er ligesom blomster et sikkert valg. Du kan enten købe en færdiglavet gavekurv, som er fyldt med delikatesser, som du ikke lige finder nede i supermarkedet, eller du kan lægge lidt mere arbejde i det, og selv finde produkter at komme i kurven.

Hvis du kender babysitterens smag, er den sidste model oplagt at gå med. Vælg smage og produkter, han eller hun sætter pris på, og gå på jagt i butikker, som sælger udvalgte chokolader, karameller, kiks og kager samt marmelader, te og kaffe fra spændende lokale producenter.... Du kunne også rode dig ud i køkkenudstyr - måske en god espressomaskine, eller en tilhørende mælkeskummer?

  1. Gavekort

Et gavekort kan også være vejen frem, hvis du ikke kan finde på den helt rigtige gave. Det kan f.eks. være til en butik med produkter inden for personlig pleje, hvor der altid er noget for enhver smag. Et gavekort til en biograftur vil også falde i god smag hos de fleste, ligesom et gavekort til en tøjbutik eller en cafétur heller ikke skuffer nogen. 

Hvis du ikke har lyst til at vise din barnepige, hvor mange penge du bruger på dine gaver, er et gavekort naturligvis ikke vejen frem. Men så er der heldigvis mange andre gode alternativer!

  1. En bog

Med en bog kan du vælge en, du selv har læst og gerne vil anbefale til barnepigen, eller du kan købe ud fra bestsellerlisten. Du kan også vælge en kogebog, hvis du ved, at babysitteren kan lide at lave mad, eller finde en bog inden for et emne, der interesserer ham eller hende.

En bog er desuden nem at ombytte, så du ved, at babysitteren får en gave, han eller hun sætter pris på.

  1. Chokolade

Femte og sidste bud på en gave til babysitteren er chokolade. Lækker luksuriøs chokolade kan udgøre en perfekt gave, og der findes stort set ikke den person, som ikke kan lide chokolade. Gourmetchokolade fungerer som en gave, der udtrykker taknemmelighed, og så er det oplagt til vedkommende, du ikke kender så godt personligt.

Der findes et hav af chokolader at vælge imellem, og der er derfor noget til alle størrelses budgetter. Nogle chokolader er sågar pakket i fine chokoladeæsker med en hilsen på, så du kan vælge en, der passer til anledningen. 

 

Søger du babysitter? Søg blandt tusindvis af ledige babysittere i hele Danmark
Søg babysitter her
Mail info@minbabysitter.dk (mandag til fredag 10.00-16.00)